Velkommen til KORSØR LIGKISTEMAGASIN ApS

Borgerlig højtidelighed i Korsør og Slagelse

Når man ikke er medlem af folkekirken

Hvis man ikke er medlem af den danske folkekirke, er der stadig mange muligheder for at skræddersy en personlig højtidelighed. Man kan vælge en borgerlig ceremoni, der passer til ens overbevisninger og ønsker for dagen.

​Den helt enkle, hvor man slet ikke ønsker sig nogen former for opmærksomhed er, at man bliver kørt direkte til krematoriet. Inden da vil den nærmeste familie, dog have mulighed for at sige deres farvel, før man bliver kørt fra hjemmet eller sygehuset.

Man kan vælge at holde højtideligheden fra sin have eller sit hus, hvor man kan høre noget musik, som man selv har valgt, og der kan blive læst digte, historier eller andet op. Kisten kan være åben eller lukket, helt efter eget ønske.

Nogle har holdt sammenkomst med kaffe og kage eller et glas øl, hvad nu afdøde var mest til, og så gik familier og venner ind og ud af stuen, hvor kisten stod. Da det blev tid, hentede vi kisten, her bar familien kisten ud til rustvognen, og der blev sagt farvel. En meget smuk og personlig afsked.

Eller man kan lade os stå for selve dagen. Her vil vi i fællesskab beslutte os for de sange og salmer, som skal synges, og det musik, som skal spilles. 

Og efter en god og behagelig samtale, hvor vi er kommet omkring alle historierne fra jeres liv sammen, har vi det hele på plads.​

Denne højtidelighed bliver så personlig som mulig. Vi mødes i kapellet, haven eller hvor det nu skal være. I og jeres gæster bliver budt velkommen, der bliver spillet musik, sunget og fortalt gode historier.

​Vi slutter med at lægge 3 roser på kisten, som en hilsen fra den verden, der nu er forladt. Bl.a. med ordene "Døden er som et skib, der sejler bort med en af vores kære" - et meget smukt digt, som får sat ord på lige netop dét, vi alle føler.

Mulighederne er mange, og meget kan lade sig gøre, sådan at man får sin helt egen personlige afsked.

Man skal være opmærksom på, at de fleste kirkegårde forlanger leje af kapellet, når man ikke er medlem af folkekirken. Ligeledes er der også et tillæg på selve kirkegården, når man er uden for folkekirken.

profil

Stå ikke alene i sorgen

Lad os hjælpe dig med at arrangere en smuk og værdig begravelse for din elskede. Kontakt os i dag og lad os tage hånd om alt det praktiske, så du kan fokusere på at sige farvel på den rigtige måde.

Eller send din opgave til os på mail:

bedemanden@ligkiste.dk

- ​Marianne Jacobsen

"Så ved man, at man er i gode hænder"

​Se flere anmeldelser 

- ​Tove Rasmussen

"Jeg har dyb respekt for jeres arbejde. De gange, jeg har haft brug for jeres service, har I fremstået professionelt og omsorgsfuldt"

​Se flere anmeldelser 

- ​Tove Rasmussen

"Da jeg stod og havde brug for jer, var I med hele vejen. Jeg elsker jeres måde at være på, bliv ved med at være naturlige, som I er, da det jo er naturligt at skulle herfra"

​Se flere anmeldelser 

Har du spørgsmål?

​Har man spørgsmål vedr. leje eller erhvervelse af gravsted når man er uden for folkekirken, kan man kontakte sin lokale kirkegård eller bedemand og få svar på dette.

Se også vores tjenester til begravelse

Om firmaet

I Korsør Ligkistemagasin har vi mange års erfaring. Vi har hjulpet familier og venner i Korsør, Slagelse og omegn med at sige farvel til deres nærmeste i over 100 år. 

Bedemandsforretningen drives i dag af kusine og fætter – Heidi Kahn Nielsen og Peter Høyer. 

heart  Tillid gennem 4 generationer

heart  En alsidig bedemand

heart  Din hjælp igennem hele forløbet

Kontakt os

​KORSØR LIGKISTEMAGASIN ApS

Jens Baggesensgade 37, 4220 Korsør

Klik her for rutevejledning

E-mail: bedemanden@ligkiste.dk

Følg os på Facebook

Har du yderligere spørgsmål?

Vi har døgnåbent og sidder klar på telefonen: