Kister & Urner

Kister og urner til begravelse

Ved en personlig begravelse hører det med, at du og din familie frit kan vælge blomster, kiste og urne. Hos Korsør Ligkistemagasin tilbyder vi et bredt sortiment, bl.a. urner i mange forskellige farver og design, alle i forgængeligt ler eller papir. Kontakt os i dag og få et indblik i de mange muligheder - med base i Korsør kan vi bistå jer i den svære situation, hvor vi også bistår ved begravelser i Slagelse og resten af Vestsjælland.

Klassiske lerurner i mange farver

Hos Korsør Ligkistemagasin tilbyder vi et udvalg af smukke klassiske lerurner fra Bornholm, som fås ensfarvede i 8 forskellige farver. Her på hjemmesiden har vi valgt at vise en række urner, som er fremstillet i samarbejde med vores lokale billed- og multikunstner Henriette Harboe, der har fundet inspiration i de smukke omgivelser omkring Korsør. Markerne, blomsterengene og havet er i fokus, og de mange flotte designs fremstår som en uendelig kilde til glæder og selvransagelse.
Alle urnerne er utrolig smukke og findes til enhver lejlighed. Kommer du selv med en idé til, hvordan din/Jeres urne skal se ud, står Henriette Harboe klar til at hjælpe jer – sammen finder I den rette løsning.

Susanne Thea er ligeledes en lokal billedkunstner, som har kreeret kunstsamlingen, bestående af både malerier og urner "For enden af regnbuen" Meget smukke stjerne urner, som skal ses. Her kan man kombinere farverne på kryds og tværs, som man har lyst. Susanne har også lavet vores meget populære Skytsengle urner. Susanne kan ligesom Henriette Harboe lave dekorationer på bestilling, hvis man skulle have en helt speciel idé.

Susanne Theas hjemmeside

Beyond Life-urner – lad livet fortsætte efter døden

Mange finder trøst i tanken om, at livet fortsætter efter deres egen død. Derfor har designer Pia Galschiøt Bentzen skabt papirurnen Beyond Life, som viderefører livet efter bisættelsen. Den smukke urne er formet efter planten "japansk lygte", og i urnesnoren er hæftet et papirblad, som indeholder blomsterfrø og et frø fra Robinie-træet. Man kan vælge at begrave frøene sammen med urnen eller tage papirbladet med sig hjem og så frøene i haven. Året efter spirer frøene – og i fremtiden minder blomsterne og det voksende træ jer om jeres kære. Tanken om at sidde under farfars træ og fortælle nogle af historierne, om netop ham til sine børnebørn, er da bare vidunderlig.

Kister fra Fuglebjerg Kistefabrik

Hos Korsør Ligkistemagasin tilbyder vi kister fra Fuglebjerg Kistefabrik. Det er en af Danmarks største kistefabrikker, og de fremstiller alle former for kister. Hvad enten I søger en traditionel kiste eller har mere specifikke ønsker, findes modellen – de leverer kister i alle størrelser og udsmykninger. Vi har altid en flot blank sort kiste stående i vores udstilling, men kisten kan fås i alle farver, blot man har en NCS kode og den kan man få hos sin lokale farvehandler.

Kontakt os døgnet rundt

Vi kan altid kontaktes på tlf. 58 37 03 72, både nat og dag. Har du praktiske spørgsmål til vores urner eller bare praktiske spørgsmål til begravelsesceremonien, står vi parat til at hjælpe. Tabet af en nær ven eller et familiemedlem bringer mange overvejelse – søger du en troværdig, erfaren samarbejdspartner, ser vi frem til at høre fra dig. Vi er erfarne bedemænd og ved hvilken svær situation du står i.

Top